Grundejerforeningen Ægir                                          

Generalforsamling den 6. marts 2012 på Alle´skolen, Nørre Alle´ 5

Repræsenteret var:   Ægirsvej nr. 3-4-7-8-9-10-12-14-16-17-18-20-22-24-26
svarende til  15 stemmeberettigede ved 21 personer

 

Formand Lone Hendem bød velkommen til det store fremmøde og man gik herefter i gang med dagsordenen.

 

1.

Valg af dirigent.

 

Inga Kobæk, Ægirsvej 7 blev valgt

 

2.

Bestyrelsens beretning.

 

Beretningen var vedhæftet indkaldelsen til denne generalforsamling
som Bilag 1 – side 1 og 2.

Beretningen blev godkendt.

 

3.

Gennemgang og godkendelse af foreningens regnskab.

 

Regnskabet for 2011 viser en beholdning ultimo på 4.744,11 kr.
Indtægterne beløb sig til 4.000 kr. svarende til kontingent fra 20 medlemmer.
Udgifterne beløb sig til 3.162,00 kr.

Regnskabet blev godkendt.

Regnskabet for 2012 viser dags dato en beholdning på 7.900 kr.
og 19 medlemmer har betalt kontingent.

 

4.

Behandling af forslag fra bestyrelsen samt eventuelle indkomne forslag.

 

 

Beretningen - Bilag 1 – side 2 – Hvordan videre ?

Generalforsamlingen vedtog, at Camilla Aaquist, Ægirsvej 8 og Hans Dellgreen, Ægirsvej  3 forhandler videre med Kommunen med udgangspunkt i Fredericia Spildevands  ”tilbud”  af 9. januar 2012  (Bilag), Kommunens brev
af 2. september 2011 (Bilag) om retablering af skilte og overkørsler samt

planer af 8. marts (Bilag) og 23. marts 2011 (Bilag),  som er vedtaget af Generalforsamlingen i marts 2011.

Der gøres opmærksom på, at planen af marts 2011, som indeholder  forandringer i forhold til den oprindelige plan af 1983 (Bilag) med hensyn til udformning og placering af bump og parkeringsbåse samt skilte  ved indkørsler  til området, ikke er godkendt af Vejmyndigheden  (Kommunen) .
Derfor bør der udarbejdes en plan efter Kommunens anvisninger og rettelser (Bilag) samt en udgiftsfordeling.
Hver enkelt af de 24 berørte grundejere bør herefter høres og underskrive en godkendelseserklæring (for eller imod) i lighed med godkendelsen af ”afløbsplanen” i 2010 (Bilag).

Planen af 1983, som er godkendt af Kommunen og hvor der foreligger en underskrevet godkendelseserklæring af 1983 fra grundejerne, kan derimod anvendes umiddelbart ved ovennævnte forhandlinger.

 

 

 

 

Bilag 2 -  Forslag til ændrede vedtægter.

I punkt 2.0  er det præciseret, at enhver foranstaltning  ved den private fællesvej kræver godkendelse fra et flertal ( 2/3 ) blandt ejerne af de 24 parceller ved Ægirsvej.
Dette gælder også  for væsentlige ændringer af noget, der  tidligere er godkendt.

I punkt 3.0 og 3.1 er det præciseret,  at de 24 parceller ikke er tvunget til medlemskab af grundejerforeningen, men at alle skal spørges og orienteres, jævnfør punkt 2.0.


I punkt 4.0 er det præciseret, at foreningens kasserer også er sekretær.

Forslaget blev godkendt gældende fra 6. marts 2012.

 

Et forslag fra Villy Madsen, Ægirsvej 22 med 2 alternativer om etablering af  2 stk bump og 2 stk spærrebomme fik en blandet modtagelse og blev nedstemt som ikke gennemførligt.

 

5.

Valg.

 

På valg er:   Kasserer Villy Madsen og Revisor Eigil Thomsen

 

Forman Lone Hendem ønskede at fratræde straks

Søren Thorsen, Ægirsvej 9 lovede at fungere som formand
til det ordinære valg i 2013.

Inga Kobæk, Ægirsvej 7 blev valgt til kasserer og sekretær
til det ordinære valg i  2014.

Revisor  Eigil Thomsen, Ægirsvej 19 blev genvalgt
til det ordinære valg i 2014.
Villy Madsen fortsætter som administrator af hjemmesiden  ÆGIR / VILMA.DK

 

6.

Budget

 

 

Fastsættelse af budget, herunder kontingent for næste år.

 

 

Der anvendes 20 kr. pr måned til hjemmesiden.

Kontingent for 2013 blev uændret sat til 200 kr.

 

7.

Eventuelt

 

 

Ingen behandling

 

 

Bilag til dette referat kan ses ved sekretæren
eller på hjemmesiden   ÆGIR/VILMA.DK